Fremtidens madscene - Bæredygtig kantinedrift

Hos KKS har vi fokus på bæredygtighed og klimavenlig produktion og det er ikke bare noget vi siger. Sammen med Hotel- og Restaurantskolen deltager vi i EU projektet ”Fremtidens madscene”. Her bliver vi som kantineleverandør endnu bedre rustet til fremtidens kantinedrift. Vi arbejder dagligt med brug af danske råvarer i sæson, minimering af madspild og mindskning af belastningen på miljøet. Årstidens lokale råvarer er udgangspunktet for vores frokostmenuer og andelen af grønsager udgør en stadigt stigende del af dagens frokost. Dermed bidrager KKS aktivt til opfyldelse af FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling – og du og din kantine kan blive en del af fremtidens kantinedrift.

 

God smag og gode madoplevelser

Vi ved, at god mad giver glade og tilfredse medarbejdere, som præsterer bedre på deres arbejdsplads. Vores mad skal både give energi og næring til kroppen samt give medarbejderne en tiltrængt pause. Derfor går vi højt op i at ramme en smag, der tilgodeser flest mulige. Vores dygtige kokke gør sig dagligt umage for at sammensætte og tilberede en velsmagende frokost. Udvalget er baseret på hjemmelavede retter med et højt indhold af grønsager og grove, fiberrige ingredienser.

Vi samler på gode oplevelser og vi deler gerne ud af dem. Vi er vilde med mad og det kommer til udtryk både til daglig og når vi laver events i vores kantiner. Temadage med mad fra alverdens køkkener. Præsentation af sæsonens råvarer på nye måder. Servering af klassiske retter med et tvist. Det er blot nogle få eksempler på de madoplevelser, som vi gerne vil dele med jer.

Luk menu